Vesuv - en meget farlig vulkan

"Morgendagen er dig uvis" har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur.

 

Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944 og det er nu næsten 60 år siden.

 

Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer - og det kommer - frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr.

 

Danskere, der har besøgt de to udgravede byer, har set hvilke forfærdelige ødelæggelser vulkanen Vesuv var skyld i, og indenfor den radius hvor Vesuv kan begrave alt under metertykke askelag og hvor den glødende lave kan ødelægge alt på sin vej, der bor i dag henved 3 millioner mennesker.

 

Vesuv har med jævnlige mellemrum været i udbrud, men sjældent med så lang en hvileperiode - jo længere hvileperiode - des voldsommere udbrud. Den kendte vulkanekspert Henning P.B. Andersen har forsket i vulkaner over hele jordkloden, han fortæller om Vesuvs opbygning, og hvordan de udbrud, der har været i de sidste par tusinde år, er forløbet.

 

ISBN: 87-90374-27-4
Forfatter: Henning P.B. Andersen
Titel.: Vesuv - En meget farlig vulkan
84 sider illustreret med kort og fotos


Bogen er helt udsolgt - bliver ikke genoptrykt